De sjove, grove dukker vender tilbage til Fredericia!
Oplev publikumssuccesen Avenue Q til foråret 2024. Med ørehængende musik og dukker fyldt med grovkornet humor, der altid går lige til grænsen - og lidt til.
Princeton - frisk og nyudklækket fra uni - kommer til New York med store drømme og en slunken bankbog. Det eneste sted, han har råd til at bosætte sig, er på Avenue Q. Dér kommer han til at bo side om side med en række finurlige og festlige typer: Brian, en arbejdsløs komiker, og hans kæreste Christmas Eve. Lucy the Slut, den dampende varme femme fatale, der kan nogle tricks og Rod, som i hvert fald IKKE er til mænd. Den entreprenante Trekkie Monster, som har en helt særlig kærlighed til internettet og sidst men ikke mindst - den charmerende børnehaveklasselærerassistent Kate Monster med de store ambitioner. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet - alt sammen med en kæk distance og et smil på læben.
Avenue Q har gået sin sejrsgang verden over. På Broadway vandt den hele 3 Tony Awards:
Bedste musical
Bedste manuskript
Bedste musik
Da den spillede på Fredericia Teater i 2011, blæste den både anmeldere og publikum bagover af begejstring.
Få et grineanfald du sent glemmer, når Avenue Q spiller på Fredericia Musicalteater i foråret 2024.
Dukkerne er tilbage... Klar til at udfordre dine grænser!
Music and Lyrics by Robert Lopez and Jeff Marx
Book by Jeff Whitty
Based on an Original Concept by Robert Lopez and Jeff Marx
Originally produced on Broadway by Kevin McCollum, Robyn Goodman, Jeffrey Sellar
Presented by arrangement with Music Theatre International
Instruktør: Lars Mølsted
Billetpris:175,00 -375,00 DKK
Unge under 25 år sparer 70,00 i alle kategorier
Forventet spilletid: ca .2 timer og 15 min. inkl. pause
Anbefalet alder: fra 12 år
Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om forestillingens historie og tema er passende for deres børn.
Ønsker du at købe en kørestolsplads eller har du særlige behov, skal du blot ringe til vores billetkontor - alle hverdage mellem 10.00 - 14.00 på tlf. 53 73 96 01